måndag 18 mars 2013

Hvad er nyt i DH 2013?


Teknisk Udvalg i Dansk Sejlunion har ud fra den forgangne sæsons erfaringer fundet det nødvendigt at gennemføre følgende justeringer af DH beregningen.

Vindmodstandsmodellerne for skrog og besætning

Vindmodstandsmodellerne for skrog og besætning er justeret i forhold til den nyeste viden, hvilket har bevirket, at den beregnede vindmodstand på skrog og besætning nu er mindre. Alle både sejler derfor i 2013 lidt hurtigere på kryds. Denne justering kan ændre bådenes indbyrdes fartforhold.

Sejlarealet på læns

Sejlarealet på læns for et spilet forsejl i alle vindstyrker er blevet justeret, således at effektiviteten af forsejlsarealet er øget. Dette betyder generelt, at både med genua sejler lidt hurtigere i hård vind på læns.

Breddemål, JHW, på forsejl

Ved indførelsen af det nye breddemål, JHW, på forsejl blev denne regel formuleret, således: ”Ved beregning skal JHW ikke tages mindre end 0,50 * LP." Dette var en default værdi, som primært skulle bruges, når JHW ikke var målt, altså sat til 0,00. Man gik ud fra, at alle forsejl overholdt den tilladte max. grænse for halvbredden på 50% af underliget, som angivet i den daværende kapsejladsregel 50.4.

Men det har imidlertid vist sig, at en del forsejl alligevel var bredere end de 50% og nogle sejlere udnyttede dette ”regelhul” ved at sætte JHW på et gammelt sejl til 0,00, selv om det var større.

Derfor har TU besluttet, at beregningen i stedet skal følge denne nye regel: "Når JHW ikke er oplyst, dvs. sat til 0,00m, skal JHW ikke tages mindre end 0,60 * LP."
Bmax

Det har altid været hensigten, at Bmax skulle måles så tæt som muligt på det sted, hvor skroget i vandlinjen var bredest. Men en opfindsom sejler har ved hjælp af en særlig bred fenderliste (ikke skrogudbygning), som jo indgår i selve Bmax målet, kunnet flytte Bmax stationen så tilpas langt agter, at B (vandlinjebredden) blev meget lille, hvilket medførte en utilsigtet målefordel.

For at rette op på dette forhold har teknisk Udvalg besluttet denne ændring: ”Bmax er skrogets største bredde, inklusive evt. fenderlister, men ekskl. evt. skrogudbygninger (se afsnit 3.3). Bmax måles i det spant, hvor skrogbredden uden evt. fenderlister er størst, målt tværskibs ved et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 8).”

Fejl i definitionen af forsejl og spiler og RRS 54

I DH 2012 var der indsneget sig en fejl i definitionen af forsejl og spiler. Derfor er definitionen igen ført tilbage til DH2011 versionen, som vist her. Det bør bemærkes, at kapsejladsregel 50.4 er sat helt ud af kraft - også for klassebåde – da denne regel er i konflikt med denne DH regel RRS 50.4 gælder ikke for DH.

Forsejl og spilere er sejl, der har halsbarmen fastgjort foran den forreste mast.

Forsejlets halvbredde (JHW) (ERS G.7.5) må ikke være større end 60 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.11) og trekvartbredden (JTQW) (ERS G.7.6) ikke større end 40 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.11).
Den symmetriske og asymmetriske spilers halvbredde (SMG, SMGA), målt som en spiler (ERS G.7.5) skal være mindst 65 % af underligslængden (SF, SFA) (ERS G.7.1).
Stabilitetsvurdering

DH reglen har tidligere indeholdt krav til udstedelse af målebreve om, at både skulle have tilstrækkelig stabilitet til at kunne modstå de påvirkninger, som de måtte udsættes for under kapsejlads. Dette krav er nu lempet og i stedet erstattet af en anbefaling om, at bådejere bør sikre, at deres både har tilstrækkelig stabilitet.

1 kommentar:

Anders Nilsson sa...

Några frågor som jag ställer mig är:
1. Breddmåttet ½-bredden - ska vi skicka in detta mått nu så vi slipper åka på 60% bredd?
2. Ska båtens maxbreddmåttet mätas om?